Indkøbselev
2012
Er du vild med mode, og er du struktureret og koordineringsstærk?
Har du lyst til at tage en 2 årig uddannelse som indkøbselev hos en international modevirksomhed?
Som indkøbselev i BESTSELLER gennemgår du en praktisk uddannelse, der strækker sig over to år. Du bliver tilknyttet en specifik produktgruppe i et indkøbsteam hos et af vores mærker, og det er her den praktiske del af din elevuddannelse foregår. Dine opgaver inkluderer daglig support til vores leverandører og internationale indkøbskontorer, deltagelse i opstarten af nye kollektioner, udarbejdelse af indkøbsordrer og forskellige administrative opgaver. I løbet af uddannelsen får du gradvist mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder.
Sideløbende med jobbet hos et af vores mærker gennemgår du sammen med vores øvrige indkøbselever otte moduler med teoretisk uddannelse. Hvert modul er af 1 uges varighed. Her skal du dygtiggøre dig inden for fag som indkøb, produktkendskab, vareforsyning & disponering, space management m.fl.
For at komme i betragtning som indkøbselev har du...
- som minimum afsluttet HHX, HG2 eller studentereksamen/HF + HGS
- gode engelskkundskaber i både skrift og tale
- godt kendskab til Microsoft Word, Excel og Outlook
- flair for tal
- gode kommunikationsevner
- lyst til at få en international kontaktflade
Din profil
Det er vigtigt, at du har gode kommunikations- og koordineringsevner, og sans for de nyeste trends og tendenser i modeverden. Vi vægter det højt, at du kan håndtere adskillige opgaver ad gangen, arbejde struktureret og bevare overblikket i et kreativt og til tider hektisk miljø. Som person er du udadvendt, selvstændig, ansvarsbevidst og målrettet. Du har du lyst til at få en international kontaktflade og trives i en stilling med både administrative og indkøbsrelaterede opgaver. Samtidig er du en god og loyal kollega, der har en positiv indflydelse på dine omgivelser.
Er du blandt de bedste elever, er vejen banet for din videre karriere i BESTSELLER.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kamilla Christoffersen på telefon 99 42 43 98.
Ansøgningsfrist: 1. juli 2012.
Arbejdssted: Elevstillingerne har i de fleste tilfælde base i Brande, der er dog enkelte stillinger i Horsens, Århus og København.
Ansøgningerne behandles løbende. Vi forventer, at startdato som udgangspunkt vil være i perioden 1. maj – 1. september 2012 afhængig af din situation og behovet i din afdeling.
Læs mere her om hvordan du ansøger.