Elev
Profil

Adriano Dos-Santos Jensen
Indkøbselev, JACK & JONES,
20 år
Udlært 2013

Jeg hedder Adriano Dos-Santos Jensen, og jeg arbejder som indkøbselev hos JACK & JONES i Brande. Da jeg gik på gymnasiet, anbefalede min lærer mig, at hvis jeg ikke havde lyst til at tage en videregående uddannelse, så ville en elevplads hos BESTSELLER være en spændende mulighed.
 
Det, der tiltalte mig ved BESTSELLER, er muligheden for at udvikle mig både på kort og længere sigt.

En typisk arbejdsdag hos JACK & JONES starter med, at jeg tjekker mine leveringer og besvarer e-mails.
Det kan godt være svært at beskrive en typisk dag, da der sker mange ting, og der er mange nye opgaver.
Mit samarbejde med mine kolleger er super godt, især fordi vi komplementerer hinanden godt, og så er det altid sjovt at møde på arbejde.
 
Det er fedt at være på skoleophold, især fordi du knytter tætte bånd med de andre elever fra de andre mærker. Da jeg er ret ny som elev, så har jeg ikke været igennem alle skoleopholdene endnu, men et af de meget lærerige fag, som jeg har haft på det første skoleophold, er ’basis indkøb’.

Det, jeg sætter stor pris på ved BESTSELLER, er, at du som elev ikke mangler ansvar. Du føler virkelig, at du er en vigtig medspiller -  også som elev. Jeg håber da på, at jeg efter endt elevtid kan fortsætte hos BESTSELLER.

Et godt råd fra mig:
Hvis du har mod på en hektisk dag med meget ansvar og garanti for udvikling, så er BESTSELLER stedet at være.